| LOKALDEMOKRATERNE - vi vælger velfærden først! |
![]() |
| BESTYRELSEN | PARTIPROGRAM | POLITIKKER | VEDTÆGTER | PRESSE MV. | UDVALG | INDMELDELSE | LINKS | KONTAKT OS | FORSIDE |
![]() |
|
| 3.11.2008
-
Nu falmer skoven trindt om land....
N.F.S. Grundtvig skrev denne smukke sang i
1844. Det må sige, at sangen ikke har mistet sin aktualitet, når man går
en tur i skoven i disse dage. I går søndag, den 2.nov.d.å., var jeg
ude ved Bøgeholm sø på lidt "fotosafari"! Resultatet kan
nydes her. Bedre ville det dog være, hvis du selv skyndte dig derud,
inden det er for sent! Der var forbavsende få mennesker ude for at få
lidt "ilt til sjælen".
Skynd dig! Du kan nå det endnu!
med venlig hilsen
Per.
|
|
![]() |
05.10.2008 - Svanens - næsten - død I forbindelse med nylig overstået
fiskeferie på Öland i Sverige, så jeg denne svane, som tilsyneladende
var viklet ind i fiskeline. Mine sønner og jeg ville ikke være
vidner til ”svanens død”, så drengene tog ud i båden – fik fat i
svanebarnet, som blev befriet for fiskeline omkring krop, ben – samt næb. Da den blev sluppet løs igen, ”løb”
den næsten oven på vandet, hvorpå den søgte tilflugt i nogle siv. Når noget sådant lykkes, har man det lidt bedre bagefter! |
|
|
| 19.09.2008
- En dag, der fik et andet
perspektiv! Den
18.september d.å. skulle finansminister Lars Løkke Rasmussen ”tage det
første spadestik” til byggeriet af Kulturhavnen. Man skulle være
begyndt kl. 1330, men ministeren var – grundet sygdom i familien
forsinket i 2 timer. En
stor del af bestyrelsen fra Lokaldemokraterne – samt en del andre
medlemmer var mødt op, og heldigvis kunne vi blive underholdt på anden måde. Dansk
veteransskibsklub havde valgt denne dag til at præsentere deres stolthed
– den tidligere isbryder S/S Bjørn. Formanden for denne klub er Bent
Hedegaard, som er med i Lokaldemokraterne. Der var åbent hus på skibet,
så alle kunne komme ombord og beundre dette smukke gamle skib. Skibet
er bygget i 1909, og det fungerede som isbryder på Randers fjord til
1981, hvorpå det blev overtaget af nævnte klub, som siden har renoveret
på det – alene ved brug af frivillig arbejdskraft. Når man ser et sådant
skib, kan man ikke lade være med at føle sig sat l a n g t
tilbage i tiden. Som
tidligere smede – og maskinarbejder følte jeg mig lidt opstemt ved at
se, hvor flot man havde renoveret skibet. Der er brugt ufatteligt mange
arbejdstimer – og penge, mange fonde, firmaer – og privatpersoner har
bidraget gennem årene. Det er flot arbejde, og vi vil i Helsingør have
den glæde, at skibet fremover vil ligge i Helsingør havn – eller det,
der er tilbage af den. Skibet
har 100 – års jubilæum næste år, og det fejres bl.a. ved, at skibet
skal en tur til Randers, hvor det på ny skal sejle i gammelkendt farvand. Det
kan anbefales, at dig og din familie tager en tur ned og ser dette smukke
stykke danmarkshistorie. Hvis
du er lidt historisk interesseret, kan du gå ind på hjemmesiden: www.ss-bjoern.dk,
hvor du kan læse meget mere om skibet – og dets historie. For en
skoleklasse vil det være et oplagt emne for en fristil! Her
i kommunen er det meget oppe i tiden at diskutere kultur – og endnu
mere, hvad er kultur? Dette
skib – og dets historie er for mig indbegrebet af kultur, fordi det er
med til at fortælle, at tiden en gang har været en anden, hvilket mange
i dag – desværre – har en stor tilbøjelighed til at glemme. Til
lykke til Veteransskibsklubben – og til Helsingør by – samt borgerne
i byen! med
venlig hilsen |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
|
| Bent
Hedegaard
|
Jan Ryberg | Besøg fra 1800-tallet | |
|
|
|||
|
S/S Bjørn
|
|||
![]() |
![]() |
||
|
Skibets
smukke ankerspil – totalt istandsat.
|
Masser af nysgerrige gæster. | ||
| 06.09.2008
- Et meget
utraditionelt plejehjem! Da
vi er nogle, der mener, at driften af plejehjem i Danmark kunne – og
burde – være meget bedre, rettede vi henvendelse til Thyra Frank, som
er leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Vi fik lov at komme på
besøg. Plejehjemmet
har til huse i en patricierejendom fra 1898. Bygningen har et etageareal på
1100 kvm. Der er en stor have samt en mindre gårdhave. Der
er 23 beboere på Lotte. De har alle eget værelse uden toilet og bad. Der
er 7 toiletter med tilhørende bad, som beboerne deles om. Der
har været plejehjem på stedet siden 1965. Københavns kommune ville
lukke hjemmet pr. Personalet. Lotte
har 28 ansatte – svarende til 20 fuldtidsstillinger. Det har aldrig været
nødvendigt at fyre nogen, ligesom de ansatte bliver på stedet, til de
skal pensioneres. Sygefraværet
var i 1988 – da Thyra Frank blev leder – på 14 %. I dag er
sygefraværet på ca. 2 %. Indtil nu har der i 2008 været 26 sygedage,
hvoraf en medarbejder har haft de 14 dage. Der har aldrig været tilkaldt
en vikar. Det
meget lave fravær bevirker, at man sparer ca. 500.000 kr. årligt på
denne konto, og disse penge kan vi så spise, drikke og rejse for, siger
Thyra! Medarbejderne
har stor indflydelse på tilrettelægningen af deres arbejdstider. Thyra
siger aldrig nej, hvis en medarbejder har brug for et par fridage. Tonen
mellem de ansatte er god. Det tolereres ikke, at man taler dårligt om
kollegaerne, ligesom indbyrdes skænderier er ukendt. Uenighed er i orden,
men det skal løses på en stilfærdig måde. De
ansatte er utroligt loyale overfor hinanden. Man hjælper, hvor man kan
– uden skelen til arbejdets art. Thyra
Frank fortæller. Hun
startede i 1975 med at arbejde i plejehjemsektoren. Hun gjorde rent i
begyndelsen, og i de følgende ca. 13 år prøvede hun alle funktioner på
et plejehjem, hvorunder hun også gennemførte en uddannelse som
sygeplejerske. Det
af gørende for, om et plejehjem er godt eller dårligt, er ikke
bygningen, som huser hjemmet, men ”det man putter i det”! Altså
personalets indstilling og arbejdsmetoder. Grundtanken
var: ”At give de ældre troen på livet tilbage”! De skulle føle sig
som en del af et fællesskab. Værdier som: ”Holde af, holde om – og
holde ud” var – og er ubetingede. Ved
starten på det nye holdt man en fest, hvor kitler og hagesmække blev brændt
på et bål. Synlig
ledelse er vigtig. Thyra har ikke et kontor, når bortses fra bordenden i
spisestuen. Hun har mødt pårørende, der aldrig har set lederen på
andre hjem, hvor deres pårørende har været. Når
de ældre ankommer til Lotte, forsøger man at rekonstruere deres livsforløb,
herunder livret, hvad er de glade for – og hvad ikke. Alle beboere får
mindst en gang om måneden deres livret, ligesom de ved fødselsdage får
lov til at bestemme menuen. De ældre skal behandles individuelt. ”Vi
bliver født som originaler, og der er ingen grund til, at vi skal dø som
kopier”! Hun
føler af og til, at Lotte fungerer som hospice, da mange nyankomne har
det meget dårligt, men i løbet af ca. 3 mdr. sker der en mærkbar
forbedring for de fleste. Thyra ville gerne modtage de ældre meget
tidligere. Hun har presset på overfor kommunen med sine mange ønsker.
Derved har hun opnået, at det fremover bliver praksis for Frederiksberg
kommunes vedkommende, at ældre, der er fyldt 85 år, selv kan bestemme,
hvornår de vil på plejehjem. Gennemsnitslevetiden
på Lotte er på 43 mdr. fra den dag en beboer ankommer, til de dør. Det
er næsten dobbelt så længe som på andre hjem. De
store plejecentre er aldeles forfejlede, da de nærmest er en slags
fabrikker, hvor alle har eget toilet og bad. Forbruget af bleer er enormt
på disse institutioner. Hun mener, at det er en menneskeret at komme på
et toilet 2 – til 3 gange dagligt, og derfor bruges bleer næsten ikke. Det
er en evig kamp at drive Lotte. Myndighederne hænger sig i paragraffer og
ubetydeligheder. Ved kontrolbesøg har de mere travlt med at tælle piller
end med at vurdere, hvorledes de ældre har det. Embedsmændene kender
ikke livet på et plejehjem, og derfor kan det nogle gange være nødvendigt
”at bøje reglerne” lidt i det daglige. Et
plejehjem skal ikke være en institution, men et hjem for mennesker, der
er forskellige! Man
har eget køkken på Lotte, og her tilberedes alle måltider. Det har været
svært at få lov til at beholde køkkenet. Hun mener, at der bør være
selvstændigt køkken på alle hjem, da madkvaliteten aldrig kan blive den
samme fra et stort fælleskøkken. I
plejesektoren er man meget bange for klager, hvorved der bruges mere tid på
papirarbejde end på at yde omsorg for de ældre. Thyra
har aldrig fået en klage fra pårørende, som man i øvrigt har stor hjælp
fra. Hun vil betragte en klage ”som en gave”! Det vil være udtryk
for, at noget kan gøres bedre! Når
der kommer flere regler, bliver der også flere klagemuligheder! Der
holdes mange fester på stedet. For kort siden havde man havefest, hvor
der var 137 deltagere. En gang om året rejser man sydpå med alle beboere
og ansatte. Der er mange udflugter. Hver tirsdag kommer en musikstuderende
og spiller klaver fra kl. 1830 – til kl. 2300. Der
synges og hygges. Ingen på Lotte går i seng før kl. ca. 2130. De
ældre passer selv, hvornår de vil gå i seng, ligesom de kan sove så længe,
de vil. Man
anvender ikke sovemedicin. Det er ikke nødvendigt, fordi de ældre selv vælger,
hvornår de vil i seng – og ligeledes, hvornår de står op. Når
beboerne skal ud i byen, bliver de altid ledsaget af en ansat. Ingen får
lov til at ligge alene, når den tid nærmer sig, hvor de skal dø. Der er
konstant en medarbejder til stede hos den døende i de sidste ca. 24
timer. Thyra
blev udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen for kort tid siden, og det må
vel nok siges at være meget fortjent. Vi
har svært ved at erindre, at vi nogensinde har mødt et menneske, der har
været – og er – så engageret i, at andre skal have et godt liv. Eller,
som Thyra udtrykker det: ”Ret til et liv før døden”! Efter dette besøg er vi ikke i tvivl om, at meget kan og bør ændres i vor omsorg for de ældre. Det har de fortjent! Det kræver blot en mentalitetsændring hos befolkningen, men selvfølgelig først og fremmest hos de bestemmende politikere.
|
13.07.2008
- En trist og vemodig oplevelse
Vi var nogle familiemedlemmer, der tog en tur på kræmmermarkedet
lørdag, den 12.ds.Selve det at gå på marked er som regel en hyggelig og rar oplevelse, men
denne dag føltes det anderledes. Det var formentlig vort sidste besøg på dokhalvøen
– i dens gammelkendte skikkelse, inden det meningsløse ”hærværk”
på dette fristed tager sin begyndelse. Vi har haft en del gode
oplevelser på dette sted, men nu tager de kortsynede over. De har ingen følelser
til overs for udfoldelser, som er af en mere folkelig karakter i bred
forstand. Jeg talte denne dag med en hel del mennesker, som
jeg ellers ikke kender. Mange af disse bor i Helsingør Kommune, og disse
mennesker var i det store og hele lige så uforstående som mig overfor,
hvorfor dette dejlige sted nu skal ødelægges. Der var ikke en eneste,
der havde noget til overs for hverken Kulturværft el.lign. En gennemgående
holdning var: ”Hvad skal vi med Kulturværft, ravelin o.s.v.”? Mange
mente også, at glarmestrene i byen ville få meget travlt med at reparere
de rædselsfulde glasfacader på det kommende byggeri. Gennemgående var holdningen, at ”der skulle have
været lavet noget for almindelige mennesker”! Jeg synes, at det er tankevækkende, at jeg på ca.
4 timer kan få talt med ca. 25 forskellige borgere, som stort set alle
har det samme synspunkt i henseende til at være modstandere af
politikernes beslutninger, som er taget uden hensyntagen til, hvad
borgerne mener. I øvrigt var der en person fra HIF – atletikafd.,
der fortalte, at kommunen havde henvist til, at man fremover kunne afholde
kræmmermarked i Nygård. Hvor er trøsten at hente i en sådan besked? FARVEL DOKHALVØ!
Per |
| 04.06.2008
- Kære Lokaldemokrater!
I har sikkert alle bemærket, at vi Lokaldemokrater er meget stærkt repræsenteret med skrevne læserbreve i de aviser, der udkommer i Helsingør. Det er meget fint, men det ville være dejligt, om nogle af Jer også en gang imellem skrev noget. Selvfølgelig skal I ikke skrive - bare for at skrive, men I har sikkert nogle gange noget, som det kunne være rart at give sin mening til kende om, og her er læserbrevene gode. Hvis det falder Jer svært at skrive, fordi I måske ikke er vant til det eller, fordi I er usikre på om, det I vil skrive om er at betydning for andre, så fortvivl ikke, der er hjælp at hente. Hvis I gerne vil skrive et læserbrev - og trænger til hjælp, så står jeg til rådighed med assistance. I kan enten ringe til mig eller, I kan skrive en E-mail med et færdigt læserbrev. En anden mulighed er, at I skriver et oplæg til et læserbrev - med et emne - som I brænder for, og så taler vi om den videre udformning. Aviserne modtager kun læserbreve, der er sendt til på E-mail. Hvis I ikke har en computer, hjælper jeg med at få det sendt. Det vigtige er, at Jeres budskab kommer ud til en større kreds af mennesker. Jeg kan betro Jer, at læserbrevene læses af rigtig mange mennesker. Hvis I ikke ønsker Jeres navn under læserbrevet, kræves det på redaktionerne, at navn og adresse medsendes, hvorpå man anmoder om at få lov til at være anonym. God skrivelyst! Med venlig hilsen E-mail: lissisper@stofanet.dk |
| 26.05.2008
- Kære Lokaldemokrater!
Først til lykke til os alle, fordi vi nu er officielt anerkendt som et rigtigt parti i Byrådet. Men det er kun første skridt på vejen til, at vi kan gå ud blandt kommunens borgere og "sælge" vor politik. De tidligere omtalte penge fra Jeres flaskebonner har der været lidt polemik om. Det er nu en fastslået kendsgerning, at disse penge vil indgå i vores valgfond. Til det brug har vor kasserer oprettet et kontonummer, hvorpå I kan indsætte pengene, hvis I har lyst til at bidrage. Det er i Lokalbanken - regnr. 6301 - kontonr. 5015634. Alle bidrag er velkomne! Vi glæder os til at få din hjælp! m.v.h. Per. |
| 26.05.2008
- Dansk Folkeparti = fremmedhad og intolerance!
Dette parti har påny overskredet grænsen for al anstændighed, ligesom medmenneskelighed - med personer af anden hudfarve el. nationalitet - er ikke eksisterende. Seneste påfund er, at Shihker ikke må køre på motorcykel, hvis de har en turban på hovedet. De skal bære styrthjelm, uagtet dette at bære turban for disse mennesker er ubrydeligt forbundet med deres religion. I øvrigt kan alle andre danskere blive fritaget for at køre med styrthjelm, hvis de møder op med en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at de ikke kan tåle at have en styrthjelm på. På foranledning af DF - læs dansk fremmedhad - er folketinget i færd med at forbyde, at dommere må bære tørklæde el. andre lignende religiøse symboler. Formanden for dommerforeningen har i TV-avisen givet udtryk for, at dommerstanden ganske udmærket selv er i stand til at skønne om, hvorvidt en tørklæde bærende muslim er egnet til at være dommer. Jeg synes, at politikerne skal passe på med at blande sig i dette, da det i vor Grundlov er skitseret, at vi har en lovgivende magt (folketinget) - og en dømmende magt (domstolene). Det er Grundlovens intention, at disse 2 instanser altid skal være - og altid har været - skarpt adskilte. DF er som bekendt totalt topstyret af fru Pia Kjærsgaard med hjælp af 2 præster, og 3 andre herrer. Hvis noget medlem formaster sig til at have en anden mening end disse koryfæer, bliver de troløse omgående ekskluderet af partiet. Jørgen Poulsen fra Ny Alliance, har netop kaldt DF for nazistisk. Jeg vil måske ikke gå lige så vidt. Imidlertid gør de det samme, som malersvenden A. Hitler gjorde. Alle skulle være af arisk afstamning - altså nordiske typer med lyst hår, blå øjne o.s.v. Mennesker med andet udseende blev forfulgt og henrettet. Mennesker med en anden politisk observans blev interneret. Præster blev forfulgt. Homoseksuelle og psykisk syge blev skaffet af vejen - og i grelle tilfælde brugt til medicinske forsøg. I øvrigt var hr. Hitler vist nok selv af jødisk afstamning 3 - til 4 led bagud. Jeg mener, at DF er i gang med en optrapning af at være fremmedfjendske. Man tager en lille bid hver gang, når man finder på nye tiltag i henseende til at lægge ikke etniske danskere for had. Hvis dette får lov til at fortsætte, kan jeg frygte, at DF hen ad vejen måske kan blive endnu mere yderligtgående. De eneste, der kan stoppe denne forfølgelse af mennesker, som ser anderledes ud - eller har en anden religion, er de danske vælgere. Det mest besynderlige er, at partiet venstre i den grad kan arbejde sammen med disse intolerante mennesker. Venstre har altid talt for frisind og demokrati. Mange venstrefolk er dybt forankrede i Grundtvig, hvilket skulle garantere, at man i alle tilfælde ikke kan gå ind for forfølgelse af andre mennesker. De konservative har svære bekymringer vedr. DF, og det ville klæde de konservative, om de drog konsekvensen af at være bundet op på DF's udskejelser. Lad os få frisindet og tolerancen tilbage i det danske samfund! m.v.h. Per. |
| 13.05.2008
- Kære medlemmer i Lokaldemokraterne!
Som nogle af Jer måske har læst på forsiden af Lokalavisen i dag, er det nu en offentlig hemmelighed, at vi i Lokaldemokraterne mangler penge til vor valgkamp næste år. Journalist Jesper Lundh, som har skrevet artiklen, har i et udslag af journalistisk ekvilibrisme fået min opfordring til Jer om at bidrage med beløbene på Jeres flaskebonner til også at omfatte, at vi som Lokaldemokrater måske også går og samler flasker ind rundt omkring i byen. Til det er der blot at anføre, at jeg for min del er rystende ligeglad med, hvorfra Jeres eventuelle bidrag i form at penge på flaskebonner er opstået. Det kan påpeges, at hvis vi samler flasker ind, gør vi et godt stykke arbejde for byen, miljøet - og os selv. Det giver også en god - og gratis motion. Desværre er det således, at en del medborgere er så dårligt stillet i økonomisk henseende, at de nærmest er tvunget til at samle tomme flasker ind. Så sent som til morgen, da jeg skulle ud på Kronborgpynten for at fange hornfisk, så jeg kl. 0530 en mandlig pensionist, som "støvsugede" affaldsbeholderne på nordre mole for flasker og dåser. Disse mennesker gør det ikke af miljømæssige grunde, men fordi de lever i et land, hvor nogle mennesker bliver holdt nede på et eksistensminimum af et samfund, der kalder sig et velfærdssamfund. Denne realitet er den ovenfor nævnte journalist sikkert ikke bekendt med, for så ville han have vidst, at det vil være utopi, hvis man tror, at der er nogle flasker el. dåser tilbage til os Lokaldemokrater. Tilbage står, at nogle af disse indsamlere, som desværre er nødt til at samle flasker ind, måske er nogle af vore kommende vælgere, da et af vore hovedmål er, at de dårligst stillede skal have bedre vilkår. Skulle der være nogen af Jer, der har andre kreative forslag til indsamling af penge til valgkampen, så kom frem med dem. Desværre kan vi ikke gøre, som det var almindeligt i "de gode gamle dage", hvor man samlede aviser ind, som derpå blev solgt. Sikke en forretning det kunne udvikle sig til med det udbud, der er af de såkaldte "gratisaviser". med venlig hilsen Per |
| 30.04.2008
- Kære Lokaldemokrater
I november måned næste år skal der være kommunalvalg, og der skulle vi
lokaldemokrater gerne klare os rigtig godt. Der skal derfor føres en valgkamp, hvorved vi overfor befolkningen i
Helsingør kommune kan få udbredt kendskabet til vor politik. De skal også
have at vide, hvorledes vi har tænkt os at være med til at skabe en
kommune, hvor velfærden for den enkelte er prioriteret højt. Valgkamp koster penge – rigtig mange penge! Vi har masser af god og fornuftig politik, men penge har vi ikke meget af. Hvad gør vi så? Jeg har forestillet mig, at vi alle i tiden fra nu –
og frem til valget gør følgende: Hver gang vi går ned til flaskeautomaten med vore tomme flasker og dåser,
giver vi pengene på flaskebonen til lokaldemokraternes valgkampagne
kasse. Dette er selvfølgelig kun et lille bidrag, men alt kan bruges, og det kan
tænkes, at du har andre gode forslag til, hvorledes vor valgkasse kan
blive større. Hvis du har gode ideer i den retning, så send dem til mig
på: lissieper@stofanet.dk.vis du har sådanne forslag Som bekendt: ”Mange bække små – gør en stor å”! Med
venlig hilsen |
| 23.04.2008
- Melodi: Bamses fødselsdag
Enhver har hørt om Monaco, hvor kapitalen flyder. Vor havn den bliver ødelagt, for fremmes skal
kulturen! |
|
23.04.2008
- Millionærer på udebane TV 2 har igennem nogle uger haft en serie, der hedder: ”Den hemmelige
millionær”! Normalt er jeg ikke vild med den slags TV, men jeg må
erkende – efter at have set 4 af disse udsendelser – at jeg er blevet
noget chokeret over, hvordan disse millionærer har reageret i forbindelse
med deres medvirken i serien. Programmet går ud på, at en millionær ”får en ny identitet”,
hvilket medfører, at den pgl. anbringes i et for ham/hende fremmed miljø.
Formålet er, at vedkommende skal udgive sig for at være arbejdsløs, måske
netop skilt – og andre lignende sociale hændelser. Der er tale om ren
nedtur. Deltageren får udbetalt, hvad det svarer til kontanthjælp –
ca. kr. 600 til 10 dage, når øvrige udgifter er betalt. Deltageren skal leve sig ind i det nye miljø – som regel et socialt
byggeri – eller et socialt belastet område. Her skal han så opsøge
”ildsjæle”, som forsøger at hjælpe andre mennesker, der er ramt af
nød og elendighed på forskellige måder. Et særkende for de millionærer jeg har set, har været, at de alle er
blevet utroligt overraskede over, at der findes så megen fattigdom, nød
og elendighed i dagens Danmark. De har på mig virket som værende yderst
fornuftige mennesker, der alle selv har arbejdet sig op fra ingenting. Udsendelsens gennemgående ide er, at disse millionærer har villet give
noget af deres eget overskud til enkeltpersoner, projekter el.lign. Det
har været meget interessant at se, hvorledes deres livssyn er blevet ændret,
fordi de har været i nærkontakt med betydeligt dårligere stillede
danskere. De 4 millionærer, jeg har set, har givet mellem 250.000 – og 500.000
kr. til 3 projekter i hver udsendelse. Pengene er blevet fordelt fra alt
ml. 10.000 kr. og helt op til 400.000 kr. Modtagerne af pengene har næsten altid troet, at de var udsat for en joke
i stil med skjult kamera el.lign. Deres overraskelse og glæde har været
smittende, når det gik op for dem, at de fik nogle penge, fordi de var
parate til at hjælpe andre, som havde det dårligt i dagligdagen. Tankevækkende udsendelse i en tid, hvor der bevilges skattelettelser på
10 milliarder til de rigeste samtidig med, at de konservative bliver ved
med at skrige på skattelettelser til samfundets rigeste. Jeg kan kun spekulere på, om politikerne på Christiansborg er lige så
uvidende om den alt om sig gribende fattigdom i dagens Danmark –
specielt den såkaldte velfærdsminister, forhenværende venstresocialist,
rødstrømpe – og socialdemokrat fru Karen Jespersen? |
| 15.04.2008
-
Er der en grænse for egoisme?
Tidligere i mit liv mente jeg, at mennesker var mere tilbøjelige til at sørge
for, at tage hensyn til andre mennesker, ligesom man var åben overfor
andres behov forud for ens eget velbefindende. I dag er tendensen: ”Først
mig selv, så mig selv o.s.v.”! Nogle eksempler: I trafikken bliver selv den pæneste og ordentlige person til en
superegoist, når vedkommende sætter sig ind i en bil. Færdselsloven
grundlov hedder: ”Man skal udvise hensynsfuldhed og agtpågivenhed”!
Egentlig behøvede der ikke stå mere, da disse ord til fulde er dækkende
for, hvorledes trafikanter burde opføre sig. Vi har et velfungerende sygehusvæsen, selvom det sikkert kunne blive
bedre. På trods af dette, kommer der næsten en nyt privathospital hver
dag. Dette bevirker, at det offentlige sygehusvæsen lider nød.
Sygeplejerske og læger er for penge parate til at de velbjærgede skal
have en første prioritet til behandling. Florence Nigthinggale eksisterer
ikke mere, og lægerne bøjer lægeløftet i en retning, der prioriterer
penge frem for menneskers helbredelse. I den nuværende strejkesituation, som vel egentlig mest handler om ligeløn,
er den mandlige del af fagbevægelsen bemærkelsesværdig tavse. De burde
markere meget tydeligt, at kvinderne – deres koner og kærester –
bliver ligestillet, hvad løn angår. Ved storstrejken i 1998 var det skammeligt at se, hvorledes den danske
befolkning nærmest opførte sig som om, at vi var på vej mod en hungersnød.
Man hamstrede i en grad, der var meget lidt pyntelig. Skolevæsenet mangler opbakning fra forældre, der har svært ved at
indse, at skolen kun kan fungere, hvis der tages hensyn til alle – og
ikke kun det enkelte barn. Alle vil gerne tale i mobil telefon, men ingen vil have de nødvendige
mobilmaster stående i deres nærområde. Vi hævder alle, at der skal tages endog meget hensyn til miljøet. Når
talen kommer på, at der skal bygges meget store vindmøller, har borgerne
store indsigelser, hvis disse møller skal opføres på et sted, hvor den
enkelte kan se – eller høre møllerne. Vore ældre bliver tudet ørene fulde af, hvor dyre de er for samfundet.
Det samfund, som de med stor flid og arbejdsomhed har været med til at
bygge op, hvorved vi er et af de mest velstående samfund i verden. Det er
ikke kommet af sig selv! Der er en uhyggelig tendens til, at smarte forretningsfolk laver alle
mulige svindelnumre, hvorved de kan lokke penge ud af godtroende
medmennesker, som naivt tror på, at de vil modtage de ydelser, som de har
betalt for. Velbeslåede danskere udlejer luksussommerhuse, køber ejendom i udlandet
– eller kører rundt i meget dyre biler på gule nummerplader. Det er
udmærket, hvis de blot huskede, at der også skal betales skat til
samfundet – og at bilen ikke må benyttes til privat kørsel. At være politiker var tidligere et spørgsmål om idealisme og tro på,
at man kunne skabe et bedre og mere retfærdigt samfund. I dag er mange
politikere kun interesserede i denne beskæftigelse som et levebrød –
samt den magt, der følger med. Et grimt eksempel var, da 3 nordjyske politikere fik gennemtrumfet
bygningen af 2 motorveje i Nordjylland. Det var prisen for, at de 3 herrer
ville stemme for gennemførelsen af storebæltsforbindelsen Egoisme, som
står i skrigende modsætning til al fornuft! Der var ikke brug for disse
motorveje! I den lidt mere nære dagligdag er folk ved at springe i luften af indestængt
harme, hvis det ikke går hurtigt nok i køen i supermarkedet. Sidste hit er, at man tanker benzin, hvorpå man stikker af – uden at
betale. Hjalp du en borger, hvis liv var lidt trist? |
| 07.04.2008
- Ildhu, arbejdssomhed og dygtighed!
Jeg har været med i Lokaldemokraterne siden partiet blev stiftet. Som sådan har jeg deltaget i nogle bestyrelsesmøder - senest, den 6.ds. Fra starten var disse møder nok lidt kaotiske, men jeg skal da love for, at der nu er et meget professionelt snit over disse møder. Jeg har i mit 67 årige liv været med i en del foreninger, men jeg tror aldrig, at jeg har oplevet en bestyrelse, der er så sammenbidt energisk, som den vi har i Lokaldemokraterne. Jeg er imponeret over den mængde viden og arbejdssomhed, der lægges for dagen fra bestyrelsesmedlemmerne. De enkelte medlemmer har - hver for sig - nogle områder, hvorpå de har en meget stor indsigt, som bliver øst ud med gavmild hånd. Udover bestyrelsens medlemmer er der enkeltpersoner, som på forskellige områder har kastet sig over noget, som de nu brænder for. Med en struktur - og de medlemmer - der er i den nuværende bestyrelse, vil jeg mene, at vi med fortrøstning kan se frem til kommunalvalget om ca. 1½ år, hvor vi formentlig vil komme i byrådet som en faktor, der kan være med til at skabe en bedre fremtid for Helsingør kommune. Jeg glæder mig - og det kan du også gøre. Spred budskabet i din omgangskreds her i byen. Vi kan bruge mange flere medlemmer, ligesom der til stadighed vil være brug for mennesker, der er parate til at yde en indsats på alle niveauer. med venlig hilsen |
| 02.04.2008
Som
borgere bliver vi grundigt til grin, Søfartsnation, det var vi engang - |
|
31.03.2008
- Er der ingen grænser? At se TV-avisen – 21 søndag er til tider en speciel oplevelse,
da der her bliver udøvet en mere dybtgående journalistik. I går, den 30. marts d.å., var ingen undtagelse. Dansk Avisomdeling, som omdeler aviser for de 3 største bladhuse i
landet, har en meget afslappet holdning til lovgivningen i henseende til
at aflønne deres medarbejdere, som det er foreskrevet i ”Østaftalen”.
Denne lov skal sikre, at arbejdskraft fra de gamle østlande, som nu er
blevet medlemmer i EU, får løn for 30 timers arbejde pr. uge, ligesom
der er angivet en mindstesats. Dette blæser man højt og flot på, da man hævder, at udlændingestyrelsen
har givet dispensation. Dette er ikke korrekt. Meningen med lovgivningen er selvfølgelig, at der ikke sker
”social dumpning” – og at de fremmede arbejdere kan opretholde en
ordentlig livsførelse. Der er formentlig en politianmeldelse på vej mod firmaet, og jeg
vil da håbe, at de arbejdere, der er blevet snydt, får deres
tilgodehavender. Folketingsmedlem Jeppe Kofod fra socialdemokratiet, har ”kvajet
sig”, da han underviste på et DSU – kursus. Her kom han ”lidt for tæt”
på en kvindelig kursist på 15 år. Jeg synes heller ikke, at det er en
hensigtsmæssig opførsel fra politikerens side. Jeg har selv 2 døtre, og jeg ville ikke have været begejstret,
hvis nogen af dem havde været udsat for en sådan oplevelse. Imidlertid
ville jeg nok have tage en alvorlig snak med mine døtre. Man skal ikke være blind for, at unge piger på 15 år kan være særdeles
”meget fremme i skoene” i forbindelse med at være udadvendte – og måske
lidt for villige i nogle retninger. Jeppe Kofod er nu blevet offer for et snæversyn hos partiledelsen
i sit parti. Man har kaldt hans handling ”utilgivelig”. Konsekvensen
er måske, at denne unge og dygtige politiker får ødelagt sin fremtid i
politik p.gr.a. et dumt fejltrin. Politik er en hård branche, hvor selv
den bedste partifælle til tider gerne ser, at en konkurrent bliver sat
”uden for døren”, hvorved vedkommende selv kan komme frem i
rampelyset. Heldigvis virker det som om, at den danske befolkning har en lidt
mere afslappet holdning til problemet, og det lover da godt for, at vi
ikke er på vej til at vende tilbage til Victoria tidens moralbegreber! Endelig fik jeg oplyst, at det i visse kredse nu er ganske
almindeligt, at børn i alderen 0 til 7 år iklædes modetøj, som koster
i omegnen 800 – til 1000 kr. pr. beklædningsdel. Når sådan en lille
skabning kommer på gaden, kan der meget vel være tale om, at barnet er
dresset op for 7 – til 10.000 kr. Det er også disse forældre, som ofte tilkendegiver, at de ikke
har tid nok til deres børn. Hvis forældrene arbejdede lidt mindre, ville
de måske få mere tid til at tage vare på børnene, som så måtte finde
sig i at være iført en mere ydmyg påklædning. Det ville være rart, om forældre lærte, at det handler om at gøre
børn trygge, ligesom det ikke ville skade, at samme forældre i højere
grad påtog sig et meget større ansvar for, at børnene får lært hvad
man må – og hvad ikke. Det ville formentlig få mangen en skoleleder
– og lærer til at smile saligt! Jeg vil se frem til den dag, hvor vi her i landet får indført
skoleuniformer, som man har det i England og andre steder. Herved vil
mange børn være fritaget for drillerier fra kammeraterne, som måske
kommer fra hjem, hvor pengepungen er større, så man har råd til at lade
de kære børn optræde i mærkevaretøj. Med
venlig hilsen Per. |
| 28.03.2008
- Mel.:
Jens Vejmand
Per Tærsbøl har nu styret kommunen længe
nok! |
30.03.2008
Hvis du i
Helsingør vil have det rart - |