Da vi er nogle, der mener, at driften af plejehjem i Danmark kunne – og burde – være meget bedre, rettede vi henvendelse til Thyra Frank, som er leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. Vi fik lov at komme på besøg.

Plejehjemmet har til huse i en patricierejendom fra 1898. Bygningen har et etageareal på 1100 kvm. Der er en stor have samt en mindre gårdhave.

Der er 23 beboere på Lotte. De har alle eget værelse uden toilet og bad. Der er 7 toiletter med tilhørende bad, som beboerne deles om.

Der har været plejehjem på stedet siden 1965. Københavns kommune ville lukke hjemmet pr. 1.januar 2000 , men massivt pres i aviserne bevirkede, at hjemmet fortsat fik lov til at eksistere. Man forsøgte igen at lukke stedet, den 1.januar 2002 , da man ville stoppe visiteringen. Men det frie plejehjemsvalg reddede Lotte denne gang. Meningen var, at beboerne skulle være overflyttet til de store plejecentre i byen.

Personalet.

Lotte har 28 ansatte – svarende til 20 fuldtidsstillinger. Det har aldrig været nødvendigt at fyre nogen, ligesom de ansatte bliver på stedet, til de skal pensioneres.

Sygefraværet var i 1988 – da Thyra Frank blev leder – på 14 %. I dag er sygefraværet på ca. 2 %. Indtil nu har der i 2008 været 26 sygedage, hvoraf en medarbejder har haft de 14 dage. Der har aldrig været tilkaldt en vikar.

Det meget lave fravær bevirker, at man sparer ca. 500.000 kr. årligt på denne konto, og disse penge kan vi så spise, drikke og rejse for, siger Thyra!

Medarbejderne har stor indflydelse på tilrettelægningen af deres arbejdstider. Thyra siger aldrig nej, hvis en medarbejder har brug for et par fridage.

Tonen mellem de ansatte er god. Det tolereres ikke, at man taler dårligt om kollegaerne, ligesom indbyrdes skænderier er ukendt. Uenighed er i orden, men det skal løses på en stilfærdig måde.

De ansatte er utroligt loyale overfor hinanden. Man hjælper, hvor man kan – uden skelen til arbejdets art.

Thyra Frank fortæller.

Hun startede i 1975 med at arbejde i plejehjemsektoren. Hun gjorde rent i begyndelsen, og i de følgende ca. 13 år prøvede hun alle funktioner på et plejehjem, hvorunder hun også gennemførte en uddannelse som sygeplejerske.

Den 1.maj 1988 blev hun leder på Lotte. Sammen med personalet blev det besluttet, at man ville drive plejehjemmet på en helt anden måde end tidligere. Alle bidrog med ideer, men grundlæggende drejede det sig om at skabe et sted, hvor man godt selv ville bo.

Det af gørende for, om et plejehjem er godt eller dårligt, er ikke bygningen, som huser hjemmet, men ”det man putter i det”! Altså personalets indstilling og arbejdsmetoder.

Grundtanken var: ”At give de ældre troen på livet tilbage”! De skulle føle sig som en del af et fællesskab. Værdier som: ”Holde af, holde om – og holde ud” var – og er ubetingede.

Ved starten på det nye holdt man en fest, hvor kitler og hagesmække blev brændt på et bål.

Synlig ledelse er vigtig. Thyra har ikke et kontor, når bortses fra bordenden i spisestuen. Hun har mødt pårørende, der aldrig har set lederen på andre hjem, hvor deres pårørende har været.

Når de ældre ankommer til Lotte, forsøger man at rekonstruere deres livsforløb, herunder livret, hvad er de glade for – og hvad ikke. Alle beboere får mindst en gang om måneden deres livret, ligesom de ved fødselsdage får lov til at bestemme menuen. De ældre skal behandles individuelt.

 ”Vi bliver født som originaler, og der er ingen grund til, at vi skal dø som kopier”!

Hun føler af og til, at Lotte fungerer som hospice, da mange nyankomne har det meget dårligt, men i løbet af ca. 3 mdr. sker der en mærkbar forbedring for de fleste. Thyra ville gerne modtage de ældre meget tidligere. Hun har presset på overfor kommunen med sine mange ønsker. Derved har hun opnået, at det fremover bliver praksis for Frederiksberg kommunes vedkommende, at ældre, der er fyldt 85 år, selv kan bestemme, hvornår de vil på plejehjem.

Gennemsnitslevetiden på Lotte er på 43 mdr. fra den dag en beboer ankommer, til de dør. Det er næsten dobbelt så længe som på andre hjem.

De store plejecentre er aldeles forfejlede, da de nærmest er en slags fabrikker, hvor alle har eget toilet og bad. Forbruget af bleer er enormt på disse institutioner. Hun mener, at det er en menneskeret at komme på et toilet 2 – til 3 gange dagligt, og derfor bruges bleer næsten ikke.

Det er en evig kamp at drive Lotte. Myndighederne hænger sig i paragraffer og ubetydeligheder. Ved kontrolbesøg har de mere travlt med at tælle piller end med at vurdere, hvorledes de ældre har det. Embedsmændene kender ikke livet på et plejehjem, og derfor kan det nogle gange være nødvendigt ”at bøje reglerne” lidt i det daglige.

Et plejehjem skal ikke være en institution, men et hjem for mennesker, der er forskellige!

Man har eget køkken på Lotte, og her tilberedes alle måltider. Det har været svært at få lov til at beholde køkkenet. Hun mener, at der bør være selvstændigt køkken på alle hjem, da madkvaliteten aldrig kan blive den samme fra et stort fælleskøkken.   

I plejesektoren er man meget bange for klager, hvorved der bruges mere tid på papirarbejde end på at yde omsorg for de ældre.

Thyra har aldrig fået en klage fra pårørende, som man i øvrigt har stor hjælp fra. Hun vil betragte en klage ”som en gave”! Det vil være udtryk for, at noget kan gøres bedre!

Når der kommer flere regler, bliver der også flere klagemuligheder!

Der holdes mange fester på stedet. For kort siden havde man havefest, hvor der var 137 deltagere. En gang om året rejser man sydpå med alle beboere og ansatte. Der er mange udflugter. Hver tirsdag kommer en musikstuderende og spiller klaver fra kl. 1830 – til kl. 2300.     Der synges og hygges. Ingen på Lotte går i seng før kl. ca. 2130.

De ældre passer selv, hvornår de vil gå i seng, ligesom de kan sove så længe, de vil.

Man anvender ikke sovemedicin. Det er ikke nødvendigt, fordi de ældre selv vælger, hvornår de vil i seng – og ligeledes, hvornår de står op.

Når beboerne skal ud i byen, bliver de altid ledsaget af en ansat. Ingen får lov til at ligge alene, når den tid nærmer sig, hvor de skal dø. Der er konstant en medarbejder til stede hos den døende i de sidste ca. 24 timer.

Thyra blev udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen for kort tid siden, og det må vel nok siges at være meget fortjent.

Vi har svært ved at erindre, at vi nogensinde har mødt et menneske, der har været – og er – så engageret i, at andre skal have et godt liv.

 Eller, som Thyra udtrykker det: ”Ret til et liv før døden”!

 Efter dette besøg er vi ikke i tvivl om, at meget kan og bør ændres i vor omsorg for de ældre.    Det har de fortjent! Det kræver blot en mentalitetsændring hos befolkningen, men selvfølgelig først og fremmest hos de bestemmende politikere.

Vi var nogle familiemedlemmer, der tog en tur på kræmmermarkedet lørdag, den 12.ds.Selve det at gå på marked er som regel en hyggelig og rar oplevelse, men denne dag føltes det anderledes.

Det var formentlig vort sidste besøg på dokhalvøen – i dens gammelkendte skikkelse, inden det meningsløse ”hærværk” på dette fristed tager sin begyndelse.  Vi har haft en del gode oplevelser på dette sted, men nu tager de kortsynede over. De har ingen følelser til overs for udfoldelser, som er af en mere folkelig karakter i bred forstand.

Jeg talte denne dag med en hel del mennesker, som jeg ellers ikke kender.

Mange af disse bor i Helsingør Kommune, og disse mennesker var i det store og hele lige så uforstående som mig overfor, hvorfor dette dejlige sted nu skal ødelægges. Der var ikke en eneste, der havde noget til overs for hverken Kulturværft el.lign. En gennemgående holdning var: ”Hvad skal vi med Kulturværft, ravelin o.s.v.”? Mange mente også, at glarmestrene i byen ville få meget travlt med at reparere de rædselsfulde glasfacader på det kommende byggeri.

Gennemgående var holdningen, at ”der skulle have været lavet noget for almindelige mennesker”!

Jeg synes, at det er tankevækkende, at jeg på ca. 4 timer kan få talt med ca. 25 forskellige borgere, som stort set alle har det samme synspunkt i henseende til at være modstandere af politikernes beslutninger, som er taget uden hensyntagen til, hvad borgerne mener.

I øvrigt var der en person fra HIF – atletikafd., der fortalte, at kommunen havde henvist til, at man fremover kunne afholde kræmmermarked i Nygård. Hvor er trøsten at hente i en sådan besked?

FARVEL DOKHALVØ!

I har sikkert alle bemærket, at vi Lokaldemokrater er meget stærkt repræsenteret med skrevne læserbreve i de aviser, der udkommer i Helsingør.

Det er meget fint, men det ville være dejligt, om nogle af Jer også en gang imellem skrev noget. Selvfølgelig skal I ikke skrive - bare for at skrive, men I har sikkert nogle gange noget, som det kunne være rart at give sin mening til kende om, og her er læserbrevene gode.

Hvis det falder Jer svært at skrive, fordi I måske ikke er vant til det eller, fordi I er usikre på om, det I vil skrive om er at betydning for andre, så fortvivl ikke, der er hjælp at hente.

Hvis I gerne vil skrive et læserbrev - og trænger til hjælp, så står jeg til rådighed med assistance. I kan enten ringe til mig eller, I kan skrive en E-mail med et færdigt læserbrev. En anden mulighed er, at I skriver et oplæg til et læserbrev - med et emne - som I brænder for, og så taler vi om den videre udformning.

Aviserne modtager kun læserbreve, der er sendt til på E-mail. Hvis I ikke har en computer, hjælper jeg med at få det sendt.

Det vigtige er, at Jeres budskab kommer ud til en større kreds af mennesker. Jeg kan betro Jer, at læserbrevene læses af rigtig mange mennesker. Hvis I ikke ønsker Jeres navn under læserbrevet, kræves det på redaktionerne, at navn og adresse medsendes, hvorpå man anmoder om at få lov til at være anonym.

God skrivelyst!

Først til lykke til os alle, fordi vi nu er officielt anerkendt som et rigtigt parti i Byrådet. Men det er kun første skridt på vejen til, at vi kan gå ud blandt kommunens borgere og "sælge" vor politik.

De tidligere omtalte penge fra Jeres flaskebonner har der været lidt polemik om. Det er nu en fastslået kendsgerning, at disse penge vil indgå i vores valgfond. Til det brug har vor kasserer oprettet et kontonummer, hvorpå I kan indsætte pengene, hvis I har lyst til at bidrage.

Det er i Lokalbanken - regnr. 6301 - kontonr. 5015634.

Alle bidrag er velkomne! Vi glæder os til at få din hjælp!

Dette parti har påny overskredet grænsen for al anstændighed, ligesom medmenneskelighed - med personer af anden hudfarve el. nationalitet - er ikke eksisterende.

Seneste påfund er, at Shihker ikke må køre på motorcykel, hvis de har en turban på hovedet. De skal bære styrthjelm, uagtet dette at bære turban for disse mennesker er ubrydeligt forbundet med deres religion. I øvrigt kan alle andre danskere blive fritaget for at køre med styrthjelm, hvis de møder op med en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at de ikke kan tåle at have en styrthjelm på.

På foranledning af DF - læs dansk fremmedhad - er folketinget i færd med at forbyde, at dommere må bære tørklæde el. andre lignende religiøse symboler. Formanden for dommerforeningen har i TV-avisen givet udtryk for, at dommerstanden ganske udmærket selv er i stand til at skønne om, hvorvidt en tørklæde bærende muslim er egnet til at være dommer.

Jeg synes, at politikerne skal passe på med at blande sig i dette, da det i vor Grundlov er skitseret, at vi har en lovgivende magt

(folketinget) - og en dømmende magt (domstolene). Det er Grundlovens intention, at disse 2 instanser altid skal være - og altid har været - skarpt adskilte.

DF er som bekendt totalt topstyret af fru Pia Kjærsgaard med hjælp af 2 præster, og 3 andre herrer. Hvis noget medlem formaster sig til at have en anden mening end disse koryfæer, bliver de troløse omgående ekskluderet af partiet.

Jørgen Poulsen fra Ny Alliance, har netop kaldt DF for nazistisk. Jeg vil måske ikke gå lige så vidt. Imidlertid gør de det samme, som malersvenden A. Hitler gjorde. Alle skulle være af arisk afstamning - altså nordiske typer med lyst hår, blå øjne o.s.v. Mennesker med andet udseende blev forfulgt og henrettet. Mennesker med en anden politisk observans blev interneret. Præster blev forfulgt. Homoseksuelle og psykisk syge blev skaffet af vejen - og i grelle tilfælde brugt til medicinske forsøg. I øvrigt var hr. Hitler vist nok selv af jødisk afstamning 3 - til 4 led bagud.

Jeg mener, at DF er i gang med en optrapning af at være fremmedfjendske. Man tager en lille bid hver gang, når man finder på nye tiltag i henseende til at lægge ikke etniske danskere for had. Hvis dette får lov til at fortsætte, kan jeg frygte, at DF hen ad vejen måske kan blive endnu mere yderligtgående.

De eneste, der kan stoppe denne forfølgelse af mennesker, som ser anderledes ud - eller har en anden religion, er de danske vælgere.

Det mest besynderlige er, at partiet venstre i den grad kan arbejde sammen med disse intolerante mennesker. Venstre har altid talt for frisind og demokrati. Mange venstrefolk er dybt forankrede i Grundtvig, hvilket skulle garantere, at man i alle tilfælde ikke kan gå ind for forfølgelse af andre mennesker. De konservative har svære bekymringer vedr. DF, og det ville klæde de konservative, om de drog konsekvensen af at være bundet op på DF's udskejelser.

Lad os få frisindet og tolerancen tilbage i det danske samfund!

Som nogle af Jer måske har læst på forsiden af Lokalavisen i dag, er det nu en offentlig hemmelighed, at vi i Lokaldemokraterne mangler penge til vor valgkamp næste år. Journalist Jesper Lundh, som har skrevet artiklen, har i et udslag af journalistisk ekvilibrisme fået min opfordring til Jer om at bidrage med beløbene på Jeres flaskebonner til også at omfatte, at vi som Lokaldemokrater måske også går og samler flasker ind rundt omkring i byen.

Til det er der blot at anføre, at jeg for min del er rystende ligeglad med, hvorfra Jeres eventuelle bidrag i form at penge på flaskebonner er opstået. Det kan påpeges, at hvis vi samler flasker ind, gør vi et godt stykke arbejde for byen, miljøet - og os selv. Det giver også en god - og gratis motion.

Denne realitet er den ovenfor nævnte journalist sikkert ikke bekendt med, for så ville han have vidst, at det vil være utopi, hvis man tror, at der er nogle flasker el. dåser tilbage til os Lokaldemokrater. Tilbage står, at nogle af disse indsamlere, som desværre er nødt til at samle flasker ind, måske er nogle af vore kommende vælgere, da et af vore hovedmål er, at de dårligst stillede skal have bedre vilkår.

Skulle der være nogen af Jer, der har andre kreative forslag til indsamling af penge til valgkampen, så kom frem med dem. Desværre kan vi ikke gøre, som det var almindeligt i "de gode gamle dage", hvor man samlede aviser ind, som derpå blev solgt. Sikke en forretning det kunne udvikle sig til med det udbud, der er af de såkaldte "gratisaviser".

med venlig hilsen

Enhver har hørt om Monaco, hvor kapitalen flyder.
Et sted de rige godt vil bo - og livets glæder nyder!
Helsingør kan også godt - bygge dyrt, mondænt og flot.
Fattigrøve duer ej - ved byens krydstogtkaj!

     Tidligere i mit liv mente jeg, at mennesker var mere tilbøjelige til at sørge for, at tage hensyn til andre mennesker, ligesom man var åben overfor andres behov forud for ens eget velbefindende. I dag er tendensen: ”Først mig selv, så mig selv o.s.v.”!

Nogle eksempler:

I trafikken bliver selv den pæneste og ordentlige person til en superegoist, når vedkommende sætter sig ind i en bil. Færdselsloven grundlov hedder: ”Man skal udvise hensynsfuldhed og agtpågivenhed”! Egentlig behøvede der ikke stå mere, da disse ord til fulde er dækkende for, hvorledes trafikanter burde opføre sig.

Vi har et velfungerende sygehusvæsen, selvom det sikkert kunne blive bedre. På trods af dette, kommer der næsten en nyt privathospital hver dag. Dette bevirker, at det offentlige sygehusvæsen lider nød. Sygeplejerske og læger er for penge parate til at de velbjærgede skal have en første prioritet til behandling. Florence Nigthinggale eksisterer ikke mere, og lægerne bøjer lægeløftet i en retning, der prioriterer penge frem for menneskers helbredelse.

I den nuværende strejkesituation, som vel egentlig mest handler om ligeløn, er den mandlige del af fagbevægelsen bemærkelsesværdig tavse. De burde markere meget tydeligt, at kvinderne – deres koner og kærester – bliver ligestillet, hvad løn angår.

Ved storstrejken i 1998 var det skammeligt at se, hvorledes den danske befolkning nærmest opførte sig som om, at vi var på vej mod en hungersnød. Man hamstrede i en grad, der var meget lidt pyntelig.

Skolevæsenet mangler opbakning fra forældre, der har svært ved at indse, at skolen kun kan fungere, hvis der tages hensyn til alle – og ikke kun det enkelte barn.

Alle vil gerne tale i mobil telefon, men ingen vil have de nødvendige mobilmaster stående i deres nærområde.

Vi hævder alle, at der skal tages endog meget hensyn til miljøet. Når talen kommer på, at der skal bygges meget store vindmøller, har borgerne store indsigelser, hvis disse møller skal opføres på et sted, hvor den enkelte kan se – eller høre møllerne.

Vore ældre bliver tudet ørene fulde af, hvor dyre de er for samfundet. Det samfund, som de med stor flid og arbejdsomhed har været med til at bygge op, hvorved vi er et af de mest velstående samfund i verden. Det er ikke kommet af sig selv!

Der er en uhyggelig tendens til, at smarte forretningsfolk laver alle mulige svindelnumre, hvorved de kan lokke penge ud af godtroende medmennesker, som naivt tror på, at de vil modtage de ydelser, som de har betalt for.

Velbeslåede danskere udlejer luksussommerhuse, køber ejendom i udlandet – eller kører rundt i meget dyre biler på gule nummerplader. Det er udmærket, hvis de blot huskede, at der også skal betales skat til samfundet – og at bilen ikke må benyttes til privat kørsel.

At være politiker var tidligere et spørgsmål om idealisme og tro på, at man kunne skabe et bedre og mere retfærdigt samfund. I dag er mange politikere kun interesserede i denne beskæftigelse som et levebrød – samt den magt, der følger med.

Et grimt eksempel var, da 3 nordjyske politikere fik gennemtrumfet bygningen af 2 motorveje i Nordjylland. Det var prisen for, at de 3 herrer ville stemme for gennemførelsen af storebæltsforbindelsen Egoisme, som står i skrigende modsætning til al fornuft! Der var ikke brug for disse motorveje!

I den lidt mere nære dagligdag er folk ved at springe i luften af indestængt harme, hvis det ikke går hurtigt nok i køen i supermarkedet.

Sidste hit er, at man tanker benzin, hvorpå man stikker af – uden at betale.  

Jeg har været med i Lokaldemokraterne siden partiet blev stiftet. Som sådan har jeg deltaget i nogle bestyrelsesmøder - senest, den 6.ds. Fra starten var disse møder nok lidt kaotiske, men jeg skal da love for, at der nu er et meget professionelt snit over disse møder.

Jeg har i mit 67 årige liv været med i en del foreninger, men jeg tror aldrig, at jeg har oplevet en bestyrelse, der er så sammenbidt energisk, som den vi har i Lokaldemokraterne.

Jeg er imponeret over den mængde viden og arbejdssomhed, der lægges for dagen fra bestyrelsesmedlemmerne. De enkelte medlemmer har - hver for sig - nogle områder, hvorpå de har en meget stor indsigt, som bliver øst ud med gavmild hånd.

Udover bestyrelsens medlemmer er der enkeltpersoner, som på forskellige områder har kastet sig over noget, som de nu brænder for.

Med en struktur - og de medlemmer - der er i den nuværende bestyrelse, vil jeg mene, at vi med fortrøstning kan se frem til kommunalvalget om ca. 1½ år, hvor vi formentlig vil komme i byrådet som en faktor, der kan være med til at skabe en bedre fremtid for Helsingør kommune.

Jeg glæder mig - og det kan du også gøre. Spred budskabet i din omgangskreds her i byen. Vi kan bruge mange flere medlemmer, ligesom der til stadighed vil være brug for mennesker, der er parate til at yde en indsats på alle niveauer.