LOKALDEMOKRATERNE - vi vælger velfærden først!

JAN RYBERGS TALE VED DEN STIFTENDE GENERALFORSAMLING

Velkommen og tak fordi I gav jer tid til at komme til denne stiftende generalforsamling.

Kender I det, nogen gange slår det mig, at de fleste af os vel aldrig har været så rige, som vi er nu - samtidigt med at vi lever i samfund, der bliver mere og mere fattigt.

Og andre gange falder det mig ind, om der egentlig er ret mange, der midt i dagligdagens travlhed går rundt og tænker over, at vi måske er den første generation, der har haft en tryggere opvækst - og måske endda har fået en bedre uddannelse - end vores børn og børnebørn får?

Og som tidligere formand for socialdemokraterne i Helsingør må jeg også af og til gribe mig selv i at spørge ud i luften, om vi - og dermed også jeg selv - egentlig har gjort det godt nok i denne kommune - særligt i de senere år? Svaret jeg kommer frem til er desværre alt for ofte et

- nej, det har vi ikke!

Vi har nemlig ikke formået at gøre op med den stigende egoisme og med dem, der blot har nok i sig selv. Og vi har ikke formået at skabe den fornødne modvægt til de kræfter, der ikke vil den lokale velfærd det godt, med alt hvad dette indebærer.

I politik er det nødvendigt at turde træffe afgørelser - også de upopulære. Sådan er ansvarlig politik nu engang. Men det er mindst ligeså vigtigt, at man også kan og tør tage konsekvensen af sine holdninger og stemme efter sin overbevisning, når filmen knækker, og ens politiske modstandere er for langt væk fra de grundholdninger, man selv har og er valgt til at varetage af de mennesker, der har givet en deres stemme.

Det har den socialdemokratiske byrådsgruppe ikke formået at gøre i forhold til venstre og de konservative. Man har så og sige har gjort sig selv overflødige, fordi man i virkeligheden ikke mere er i opposition. Vi har set det med Per Tærsbøls kulturværftprojekt - og vi så det med det uværdige nedskæringsbudget, som var den egentlige årsag til, at jeg i efteråret tog konsekvensen af min samvittighed, gik af som gruppeformand og partiformand og til sidst meldte mig helt ud af det parti, som jeg ellers har været medlem af og arbejdet for i det meste af mit voksne liv.

Jeg havde simpelthen ikke samvittighed til mere, og hvad enten man vil det eller ej, er det vel årsagen til, at både I og jeg selv er her i dag for at skabe noget nyt og bedre.

Det laver så i øvrigt ikke om på mine grundholdninger. Ja, jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg føler, at jeg er mere socialdemokrat end de af mine tidligere byrådskollegaer, som påstår de er det - men som i virkeligheden for længst er faldet ind i det borgerlige byrådsflertals skygge.

Når det så er sagt, så lad mig fastslå en ting, så det ikke kan misforstås:

Helsingør kommune har ikke brug for et nej-parti eller et protestparti. Kommunens borgere har heller ikke brug for et traditionelt højre eller venstre parti.

Nej - Helsingør kommune har kolossalt brug for noget og nogen, der tager menneskets parti.

Jeg synes, at vi skal være alle de menneskers parti, der holder af den lokale velfærd - og som vil slås for både at beholde og udvikle den for alle grupper i vores kommune.

Min indstilling i dag til jer skal være, at vi nu sammen skaber et bredt forankret, venligt og hårdarbejdende, lokalt politisk parti, der naturligvis både kan og skal være med til at skabe nyt og indgå politiske forlig, hvis de er ansvarlige - men som altid vælger mennesker, trivsel og velfærden først!

Det er, synes jeg, først og fremmest derfor vi er her i dag. Det er vores opgave. Ikke for at kæmpe imod nogen - men for at kæmpe for nogen - for noget - sammen med nogen.

Historisk set bryder magthaverne sig ikke om, at der bliver sat spørgsmålstegn ved dem eller ved deres beslutninger. Og magthavere har det med at lægge de mennesker for had, som vover at gøre det alligevel. Ikke desto mindre må de selvsamme magthavere, i dette tilfælde det politiske flertal i Helsingør byråd, vænne sig til tanken om, at de vil komme til at blive sagt imod, når det er nødvendigt i den lokalpolitiske fremtid, der ligger lige foran os.

Og de kan lige så godt vænne sig til det med det samme. Lokaldemokraterne er her nemlig fra i dag. Ja - vi har sågar en plads i byrådet, allerede inden vi er blevet formelt stiftet som parti. Det er da noget. Det er da en ganske god start - på et nyt parti!

Siden det blev offentlig kendt, at vores nye lokalpolitiske parti i Helsingør Kommune ville blive stiftet, og opstiller til næste byrådsvalg, har vi som initiativtagere fået utroligt mange positive henvendelser og tilbagemeldinger fra mange sider. Det er vi glade for, og det engagement og den energi vil der blive hårdt brug for.

Som organisationsmand gennem mange år ved jeg nemlig, at sådan noget ikke bare er noget, man klare på en eftermiddag. Blot et skitseoplæg som det, vi har lavet til i dag, forslag til love, indkaldelser og afholdelse af møder, for slet ikke at tale om det daglige politiske arbejde og valgkampen der kommer, er nemlig virkelig noget, der trækker søm ud og kræver både mange gode hoveder og mange gode hænder.

Derfor er jeg positivt overrasket, glad og stolt over vores debut som parti på den lokalpolitiske scene.

Vi har i dag præcist 56 tilsagn om indmeldelse i det nye parti. Det er faktisk mange medlemmer af et parti, som ikke engang er stiftet, før vi går hjem om et par timer.

For hvis blot en tredjedel af dem, der nu melder sig ind bliver det, som man i mit tidligere parti kaldte for "aktive", er vi allerede nu langt større og stærkere, end jeg havde turdet håbe på, at vi ville blive inden for det første år.

Det er et interessant perspektiv, der lover godt for fremtiden.

Og hvad er det så, vi skal med al den opbakning? Ja, det er jo noget, som vi sammen skal bestemme, men jeg har naturligvis også gjort mig mine overvejelser om, hvad jeg i alt fald gerne vil, og i hvilken retning jeg synes, at vi bør gå.

Hvis jeg også efter den stiftende generalforsamling i dag får lidt at skulle have sagt, bliver dette et bredt, socialt orienteret midterparti uden fordomme og barrierer, hvor alle, der vil være med til at arbejde for bedre lokal velfærd og en mere harmonisk udvikling af Helsingør Kommune, får mulighed for at give deres bidrag og besyv med i et parti for alle - hvor alle bliver hørt! Et parti med plads - også til forskelle og nuancer.

Enhver borger, der interesserer sig for lokale spørgsmål skal her føle, at han eller hun bliver hørt og er med til at gøre en forskel til det bedre i den lokale dagligdag.

Lokaldemokraterne skal være et korrekt organiseret demokratisk parti - men det skal også være en folkelig græsrodsbevægelse med plads til diskussion om både stort og småt - inden beslutningerne træffes.

Vi skal samarbejde i byrådet, hvor dette er muligt. Det skal man altid i politik, hvis man vil opnå resultater.

Men efter min mening skal vi samtidigt gå i en langt mere markant og konstruktiv opposition til Per Tærsbøl end den politiske linie, der køres af oppositionen i dag. Det må og skal kunne gøres meget bedre, og vi tror på, at Lokaldemokraterne vil udgøre et mere klart og tydeligt alternativ til det siddende flertal end det, der eksistere i dag.

Det er ikke sundt for nærdemokratiet, at en konservativ borgmester, eller "bykonge" om man vil, ikke får et mere kvalificeret med og modspil. Og det er i alt fald slet ikke på den måde, man vinder valg og indflydelse, hvis det er det, man vil. Og det er vel det, vi vil? Sammen med alle de forhåbentligt mange vælgere, der deler vores opfattelse af nærdemokrati og lokalpolitik i kommunen, og som tror så meget på os, at de også tør betro os deres kryds, når den tid kommer.

Lad os skabe mere politisk "kant", så vælgerne kan se forskel. Og lad os prioritere benhårdt, så kommunens økonomi igen kan komme til at hænge sammen. Der skal, synes jeg, altid være ansvarlig sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Vi skal ikke love mere, end vi kan holde - men vi skal heller ikke gøre så lidt, at vi intet tør love!

Det er den balance, vi skal finde sammen. Så det hele går op i en højere enhed.

Lad os hører borgerne i langt flere spørgsmål, end flertallet i det siddende byråd gør det i dag – og før beslutningerne træffes.

For vel er man valgt for 4 år af gangen, men det betyder vel ikke, at man behøver at lade sine øre bortoperere i de 4 år?

Hvad vil vi være med til, og hvor står vi af? Hvornår bør der indgås forlig, og hvornår bør der ikke? Borgerne skal med i alle faser. Det skal kunne mærkes, at Lokaldemokraterne er i byrådet!

Et oplagt eksempel herpå er naturligvis den påtænkte etablering af "Kulturværft", "Kulturhavn", flytningen af hovedbiblioteket og bygningen af det nye Rådhus på prøvestenen.

Specielt set i forhold til mulighederne for bedre velfærd eller risikoen for det modsatte virker det besynderligt. Forringelserne er i øvrigt ikke blot en risiko. Hammeren ER allerede faldet stort set alle steder.

Som det står skrevet i det materiale, som I har fået, så har vi - næsten som en slags slogan - sagt, at vi vælger velfærden først.

Læg mærke til ordet FØRST!

Med det har vi nemlig i oplægget forsøgt at signalere, at vi bestemt ikke er IMOD at der laves nye ting. Tværtimod. Vi siger blot, at den almindelige velfærd skal have første prioritet, og at der ikke er mere at spare, hvis kvaliteten i f.eks. den offentlige sektor skal holdes på et niveau, så folk ikke løber skrigende bort og siger, at det ikke nytter noget, at man bruger et trecifret million beløb på at "sætte Helsingør på landkorte - og så beskærer kulturbudgetterne så voldsomt - fra 3,3 til 2 millioner kroner - at der nu næppe bliver råd til at afholde det ENESTE kulturprojekt, der indtil nu har sat os på landkortet. Nemlig teaterstykkerne med Hamlet på Kronborg. Det hænger ikke sammen, og havde det ikke været så trist, ville det faktisk være til at dø af grin over. Der er hundrede af millioner kr. at hente - og til at finansiere meget af det, vi gerne vil på velfærdsområdet - bare på de store nye - men desværre mere eller mindre ufinansierede projekter og "sejlende" prestigeprojekter - som byrådets flertal har kastet eller vil kaste os ud i.

Specielt i en tid med store økonomiske nedskæringer på alle de såkaldt bløde områder, skoler, institutioner, ældrepleje, sundheden, og hele det sociale område. Vi underkender bestemt ikke, at der skal tænkes nyt og investeres i fremtiden. Det skal blot gøres ordentligt, med omtanke og økonomisk ansvarlighed - og velfærden først!

Vi skal passe på pengene, for de er ikke vores, men skatteydernes. Vi skal forvalte midlerne til f.eks. renovering af skoler, daginstitutioner, bedre ældrepleje mv. fornuftigt. Vi bør afsætte de nødvendige ressourcer til vedligeholdelse af de kommunale institutioner til gavn for både brugere og personale.

Vi har et ganske særligt ansvar her.

Derfor bør det efter vores mening være slut med at sælge ud af arvesølvet, og det bør være slut med at lade f.eks. Marienlyst Slot, Hovedbiblioteket, almene boligområder, Toldkammeret, folkeskolerne, institutioner mv. forfalde gradvist. Det er nemlig det, der er ved at ske i disse år, og det er det, vi må formode, at befolkningen ønsker, at vi skal forsøge at stoppe og rette op på.

Er det ikke en usagt hån mod dem der har bygget dette lokalsamfund, at man med den ene hånd bruges et trecifret millionbeløb på et yderst tvivlsomt projekt på havnen samtidigt med, at der kan konstateres tilfælde af sundhedsskadelig skimmelsvamp i kommunens daginstitutioner - som vi ikke har råd til at gøre noget ordentligt ved.

"Ja men vi låner til det" er argumentet. Okay, så siger vi det. Men det er dyrt at låne – især på de såkaldte afdragsfrie lån og skal vi endelig låne, hvorfor så ikke låne til at bygge f.eks. nye skoler og daginstitutioner alle de steder, hvor vi ganske enkelt ved, at der nu er tale om direkte pladsmangel, slitage og forfald. For pokker, vi taler om mennesker. Vi taler om at vores børn, der leger i skimmelsvampramte bygninger og bliver syge af det, måske på livstid.

Hvis vi skal låne, så lad os da i himlens navn låne, så vi kan få istandgjort en lokalhistorisk og national perle som Marienlyst Slot, der i talende stund får lov til at smuldre, samtidigt med at kommunen - som endda ejer slottet - bygger monumenter over sine nulevende politikere for måske op imod en halv milliard.

De værdier, vi allerede har, skal der simpelthen være råd til at vedligeholde og gøre bedre. Derefter, når kommunen har råd, kan vi udmærket bygge nyt, når økonomien tillader det. Det er et simpelt prioriteringsspørgsmål. Det synes jeg også, at vores nye parti skal kendes på.

Uddannelse, erhvervsliv, handel og turisme bør styrkes, og trods vores modstand overfor "Kulturværft" og "Kulturhavn", som det foreligger nu, er kultur bestemt ikke noget fyord. Kulturen må blot ikke misbruges af et enkelt projekt, der nu synes fuldstændig uden økonomisk styring og, værst af alt, blottet for folkelig appel og opbakning i lokalsamfundet.

Hele ældresektoren, social- og sundhedsområdet skal tilføres flere ressourcer, hvor det er muligt og økonomisk ansvarligt. Ikke kun i form af penge, men også ved en nytænkning af de udfordringer, som vi med den nye kommunalreform kommer til at stå over for i årene frem, når Helsingør Kommune har overtaget mange af Frederiksborg Amts hidtidige budgettunge opgaver.

Lokaldemokraterne ser med stor bekymring på Regionsrådets igangværende planer om at lukke den døgnåbne skadestue på Helsingør sygehus og tankerne om at nedlægge fysiroisk hospital i Hornbæk.

Vi vender os mod begge disse forslag og giver tilsagn om at ville kæmpe for en bevarelse af begge disse vigtige institutioner i Helsingør kommune i et tæt samarbejde med andre gode kræfter, der både vil beholde skadestuen på vores hospital og genoptræningshospitalet i Hornbæk.

Hvor er den tænketank - hvor er det udvalg under byrådet - der kan kulegrave konsekvenserne og økonomien og finde en mere og effektive administrationsform. Ingen steder.

Lad det være en vision i sig selv, at vi foreslår, at der bliver lavet en sådan. Og lad os foreslå, at der bliver lavet en masterplan for, hvordan hele Helsingør kommune skal se ud om bare 10 eller 20 år... det er der nemlig ingen, der tilsyneladende har overblik over - overhovedet!

Kommunen skal moderniseres. Ikke alene fysisk, men også i hele måden hvorpå vi tænker og handler politisk og økonomisk. Vi skal ud af den konservative vanetænkning, vi gør, som vi plejer, for så når vi også kun de mål, som vi plejer.

Til gengæld skal vi fremme almindelig sund fornuft og - frem for alt – have en ansvarlige social og økonomisk profil til gavn for alle kommunens borgere.

Lad institutionerne - i det omfang, det er muligt - rette sig endnu mere mod alle befolknings- og aldersgrupper og tilpasse den kommunale service til tidens krav. Og lad os være ærlige over for vælgerne, sætte tæring efter næring når det er nødvendigt - og det er det tit - og sige sandheden, som den er.

Åbenhed i politiske processer og forvaltninger skal ikke bare være fine ord. Åbenheden og modet til både at diskutere og prioritere politisk og økonomisk sammen med borgerne skal være reel og ægte i vores nye parti. Det er i sig selv en forskel, der vil noget i forhold til i dag!

Vi skal arbejde for, at opprioriterer det, som optager folk i hverdagen. Integrationen f.eks. halter forsat langt bagefter. Jeg har en vision på dette område. Ja - en egentlig idé, som jeg fremførte allerede i 2005. Lad os dog for pokker se i øjnene, at vi har et problem med nogle indvandrergrupper - og at vi bliver nødt til at gøre noget ved det.

Derfor foreslår jeg, at vi laver et helt nyt udvalg under byrådet med egen forvaltning og økonomi, så vi kan løse de indvandrespørgsmål, der – hånden på hjertet – ikke er en eneste, der i virkeligheden gør noget ved i dag. Vore venner fra S, V og K nøjes med at hviske i hjørnerne - Ib Kirkegaard og dansk folkeparti er simpelthen slet ikke politiks modne til at tage udfordringen op - og vil sikkert heller ikke - og SF og Enhedslisten råber racist efter enhver, der blot antyder, at vi HAR en fælles udfordring - og at vi HAR et fælles ansvar for at løse de problemer, der jo vitterlig er i nogen indvandrerkredse.

Lad os gå i dialog med indvandrerne. Lad os skaffe dem uddannelse, arbejde og udrydde begrebet ghetto og al snak om sorte skoler en gang for alle i denne kommune. Det kan GODT lade sig gøre, men kun hvis vi åbent tør tale om det - diskutere og træffe nye og hidtil uprøvede beslutninger. Det samme gælder med den alt for megen vold og kriminalitet. Hvorfor er bystyret tavst? Lad os styrke det forebyggende arbejde. Lad os lave ordninger, som det man med succes har gjort med nærpoliti. Lad os lave væresteder for unge, som f.eks. det jeg selv - som skolebestyrelsesformand - tog initiativ til på Nordvestskolen, og som satte raten af hærværk ned med over 90 %

Det vil jeg lave bedre. Det kan VI lave bedre - med hinandens hjælp!

Det samme gælder f.eks. på boligmarkedet og i forhold til det manglende udbud af uddannelses- og jobmuligheder i nærområdet. Der synes jeg også, at der bør sættes ind politisk.

Vi har glimrende udgangspunkter for at opgradere idrætten for alle i alle aldre - men det kniber med at bringe initiativerne til live. Idræt er faktisk Danmarks største folkebevægelse og kulturinitiativ... men i Helsingør er det en vis legemsdel i 3. 4. eller 5. division. Ikke fordi vi har dårlige idrætsfolk. De er faktisk gode - men fordi deres FORHOLD for udfoldelse er for ringe - og fordi kommunen ikke satser helhjertet på det vigtige område.

Vi ligger fantastisk geografisk - næsten som en gigantisk kulturpark - i nordens festlige hjørne... men hvad gør vi ved det på f.eks. naturområdet. Stort set intet - og det er blandt andet derfor, at det kniber mere end det burde for turismen. Den rigtige. Den vi også kan tjene penge på. Kongernes Nordsjælland - den blå, grønne kommune. Alle de ord. Men hvad med handling. Hvor er alle de store festivaler og koncerter, som den gamle middelalderby og hele denne pragtfulde omegn er som skabt til ? - VÆK !

Det er også en vision. I alt fald for mig. Stilstand fører ingen vegne hen - og stilstand er, hvad vi har fået med den såkaldt "stille revolution" - der lige så stille er blevet accepteret og adopteret af oppositionen. Lad mig fortælle, hvad konsekvensen af "den stille revolution er" - det er GO´nat Helsingør som levende by og goddag til et lokalsamfund med dyre huse og høje snorkelyde - før vi igen tager til København og forstæder for at tjene til den høje husleje.

Og lad jer endelig ikke narre af "deres" forsøg på at håne og tale mindre pænt. Jeg ved det. I så alle avisen, da Henrik Dam Kristensen, der ellers er et ualmindeligt pænt menneske, f.eks. nærmest blev tvunget til at benægte, at vi havde talt sammen 4 – 5 gange i telefonen i efterårets løb. Nu skal jeg fortælle, hvordan det hang sammen. Jeg blev kontaktet af et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, Jens Christian Lund, som havde hørt, at jeg havde forladt partiet, hvad han var ked af. Derfor inviterede han mig ind til et møde på Christiansborg med efterfølgende frokost i snapsetinget. Mødet varede et par timer, og han tog referat som han lod gå videre til Henrik Dam med henblik på en mægling. Dette forsøgte Henrik Dam i det stille med en direkte opfordring til mig om at søge optagelse i partiet igen. Men Jørgen Hansen og Henrik Møller følte sig så forbigået, at de nærmest pressede Henrik Dam til at sige, at han knap nok havde talt med mig. Det var et klokkeklart forsøg på karaktermord med henblik på at undergrave min hæderlighed og min troværdighed, bla. med udtalelser om, at jeg skulle have sagt, at jeg havde haft møde med Henrik Dam. Det har jeg ikke, og det har jeg heller aldrig sagt. Sådan er politik desværre også

Der er brug for et nyt socialt parti - et dynamisk og "vi vil noget" parti i Helsingør Kommune og i Helsingør Byråd. Det parti bliver skabt i dag - lige her og lige nu.

Lad mig sige det ligeud: Jeg kan IKKE slå Per Tærsbøl alene. I øvrigt skal vi slet ikke slå nogen.

Vi skal blot stille og roligt - troværdig, visionært, ærligt og ansvarligt føre dette parti til sejr ved næste valg. Det er derfor, vi er her i dag. Der er derfor, vi gider at lave politik.

Det er derfor, vi om et øjeblik gør noget - sagt i al beskedenhed - lokalhistorisk og stifter et nyt parti med mennesket og velfærden i centrum.

Tak for ordet

Nu er det Jeres tur - for det er ikke mit - men jeres – ja vores alles parti!