LOKALDEMOKRATERNE
- vi vælger velfærden først!
BESTYRELSEN PARTIPROGRAM POLITIKKER VEDTÆGTER PRESSE MV. UDVALG INDMELDELSE LINKS KONTAKT OS FORSIDE

ØKONOMIPOLITIK

Med tanke på de store årgange, som snart går på pension, og hvor det bliver meget svært at rekruttere nyt personale, vil Lokaldemokraterne luge ud i opgaver og processer, der ikke direkte retter sig mod borgere og virksomheder, men opgaver og processer skal stadig være kendte og tilgængelige i form af servicemål. Eksempel: Opgave med en sag hvor der er klare regler, kan en medarbejder stå for opgaven uden yderligere godkendelse.

Lokaldemokraterne står for en effektiv, strømlignet og borgerrettet kommunal administration. Alle penge skal bruges som var det den sidste krone - vi skal have værdi for pengene. Eksempel: borgerservice på bibliotekerne.

Der skal skabes større arbejdsglæde i såvel ledelseslaget som det almindelige personale. Man skal være stolt over at arbejde i Helsingør Kommune. Eksempel: via medindflydelse, anerkendelse, efteruddannelsesmuligheder

For børne- og ungeområdet, ældreområdet samt social- & sundhedsområdet skal der defineres rammer pr. institutionstype, f.eks. energiforbrug, areal pr. kunde og/eller ansat (f.eks. barn eller plejehjemsbeboer), støj o.s.v. – altså at definere det serviceniveau som Lokaldemokraterne ønsker at tilbyde kommunens borgere. Ovenstående arbejde skal ske i vores respektive udvalg i tiden frem til næste Kommunalvalg i november 2009. Med udgangspunkt i rammerne skal der i den efterfølgende byrådsperiode udarbejdes en handlingsplan pr. institutionstype / institution.

Der skal findes ind til kerneprocesserne i kommunen i forhold til borgere og virksomheder.

Direkte borgerrettet kontakt skal altid udføres af kommunale medarbejdere.

For interne processer er outsourcing et middel, ikke et mål:

Beskrivelse af ydelser skal være kendte og tilgængelige i form af servicemål.

Kommuneplaner, lokalplaner og planstrategier skal følges.

Respekt for det vedtagne budget.

Alle skal bidrage med sin særlige indsats (integration/beskæftigelse). Borgeren skal yde med udgangspunkt i det han/hun kan bidrage med.

Kommunens politikker skal være realistiske, men skal til gengæld følges.

Kommunale takster m.v. må kun stige med max. 10 % pr. år, medmindre der er tale om udefrakommende årsager i form af skatter og afgifter. Eksempler: takster for snerydning, havearbejde, renovation, vand, rottebekæmpelse m.v.

I alle anlægsbevillinger skal der indtænkes så små driftsudgifter som muligt, da der konstant er fokus på driftsudgifter. Hellere vente 1 år og ofre 1 Mkr. mere på anlægsudgifter og så spare 0,4 Mkr. pr. år på driftsudgifter fremover.

Kommunal administration og kommunale ydelser skal så vidt muligt udføres i kommunalt ejede bygninger.

Mere decentralisering af økonomi til de politiske udvalg, så både udvalgene og administration styres efter rammer. Eksempel: Overførsel af penge mellem to konti inden for samme udvalg, når den politiske beslutning er taget i Byrådet.

I vores politikker for de enkelte fagområder skal det fremgå om området er i en af følgende kategorier:

Det vil være for nemt at gøre alle områder til A-områder, så vi skal prioritere så det ikke bliver til overbudspolitik.